Samsung Galaxy S8 – Telefonen der kan medbringes i vind og vejr

Samsung Galaxy S8 er en gennemtænkt komplet digital platform, som du uden problemer kan medbringe over alt uanset vind og vejr. Ligesom en ’infinity’-pool (hvor vandet går i et med horisonten) giver designet en oplevelse af en uendelig skærm, der bare fortsætter og fortsætter. Samsung Galaxy S8 er nærmest en mobiltelefon uden kanter.

Den smalle infinity-skærm er let at skrive på, kan navigeres med kun én hånd og du behøver ikke scrolle lige så meget, som du plejer. Nyt for både Samsung Galaxy S8 og infinity-skærmen er, at hele 84,4 % af telefonens areal er brugt til skærmen – det er en stigning i forhold til Samsungs forrige flagskib Galaxy S7, hvor det lå på 76,1 %.

Med en forbedret skærm kommer også en forbedret oplevelse, hvorfor Samsung Galaxy S8 er eminent at se film og billeder på. Udover infinity-skærmen byder Samsung Galaxy S8 også på det mest avancerede fra kamera fra Samsung til dato, og med hurtig og nøjagtig autofokusering, er det nemt at tage en lækker selfie.

Læs også: Er Apple og Samsung ved at blive overhalet indenom på smartphone markedet?

I regn og slud skal telefonen ud

Ligesom mange af Samsungs tidligere modeller er Galaxy S8 både støv- og vandtæt. Du kan have telefonen med overalt, og du behøver ikke frygte en regnbyge, da telefonen har en IP68-klassificering. Det betyder at den kan tåle at blive nedsænket i vand på op til 1,5 meters dybde i 30 minutter.
Derudover har Samsung Galazxy S8 et kraftigt batteri med 3000mAH og kan oplades trådløst. Du kan altså købe en trådløs oplader, så du slipper for at tilslutte et oplader-kabel (som alligevel altid er væk).

Arbejde eller studie? Ingen problem for Samsung Galaxy S8

Samsung har tænkt forskellige arbejdsgange ind i udviklingen af deres Galaxy S8. Fx kan du købe en docking station – Samsungs såkaldte DeX (Samsung Desktop Experience Station) – hvor du hurtigt og nemt kan koble skærm og tastatur til, så du kan bruge telefonen som computer.

Derudover åbner Samsung Galaxy S8’s infinity-skærm op for nye måder at arbejde på – Bl.a. kan skærmen deles op, så du kan bruge flere apps samtidig.

Sidst men ikke mindst har Samsung selvfølgelig også tænkt sikkerhed ind i deres Galaxy S8, som du kan vælge at låse på enten vha. fingeraftrykslæser eller Iris-scanner – altså en scanning af dine øjne.

betli