Siden sidst i juli har du været tilbage på jobbet. Det var hyggeligt at vende tilbage til kollegaer, og det var faktisk også rart at komme hjem. I boede jo i telt i den sidste uge af ferien. Oppe på den sommerhusgrund, som I købte for to år siden.
Og ja, det var da enormt hyggeligt at bo i telt sammen med ungerne, at lave mad over bål og udforske det smukke landskab. Men. Der er et men. Du kunne godt mærke, at du ikke er parat til at sove i telt med to børn på 5 og 7. De sov trygt og godt – lå imellem dig og din hustru. Det var hyggeligt. Men det var altså også lidt svært at komme op fra den tynde madras om morgenen. Og privatliv? Ja, det var jo et offer i den uge. Det skal nok blive indhentet!
Vi vælger Lilje-Huset
Derfor er den der stemme, der siger til dig, at du skal bygge et nyt sommerhus på grunden, blevet meget tydeligere. Så er det, du skal have fat i Danmarks bedste til den slags, og det er i min mening stadig Lilje Huset. Nu er det bare sådan, at når man er en forholdsvis ung familie med små børn, så har du altså mange udgifter. Bare udgifterne til den stores første skoledag, gjorde stort indtryk på dig. Så det her med at bygge sommerhus er noget, der skal spares sammen til. Det har du såmænd ikke noget imod. I kan sætte tæring efter næring i nogle måneder og så vil opsparingen vokse. Givetvis. Men hvad koster det egentlig at bygge et sommerhus? Det er noget, du skal have undersøgt grundigt. Og ja, det skal være et lille sommerhus, men det skal være miljørigtigt – uden, at der skal laves kompromiser omkring komforten. Du kan naturligvis google dig frem til hvor meget et nyt sommerhus koster. Det er bare at skrive ”Pris på nyt sommerhus” i søgefeltet, så kan du finde nogle bud. (Ja, du vil givetvis også blive henvist til en del ejendomsmæglere, der specialiserer sig i salg af sommerhuse – dem må du filtrere fra.)
Fornuftigt budget
Men, hvis du vil have en realistisk pris på nyt sommerhus, så du kan lægge et fornuftigt budget, så skal du være indstillet på at lave lidt mere hjemmearbejde: Først og fremmest, så skal du være nogenlunde klar over, hvor stort jeres sommerhus skal være. Skal det have 2 eller 3 værelser? Skal der være en ekstra stor terrasse?
Dernæst skal du finde ud af, om der er særlige materialer, du vil bruge. Skal det være et træhus? Skal det have et moderne look? Hvad med vinduerne? Skal det være energivinduer – eller almindelige forsatsvinduer med to eller tre lag glas?
Som du kan se, så spiller materialevalg, størrelse og personlige ønsker en rolle for prisen på et nyt sommerhus. Du kan selvfølgelig også vælge at få opført et af de nye og energivenlige sommerhuse, som nogle firmaer tilbyder. De har ligesom udviklet forskellige typehuse, som du kan vælge imellem. Og det kan faktisk godt tænkes, at du kan finde et, der dækker dine behov, og som du vil blive rigtigt glad for fremover. Firmaet vil sørge for alt mht. byggeriet – og du kan forvente, at det går rimeligt hurtigt.