Krisecenter for kvinder

Er alkoholisme en sygdom? Nogle siger, at det er det. Andre siger, at det er dårlig vane, som man har oparbejdet gennem noget tid – og derved er kommet i afhængighed af alkohol. Uanset om alkoholisme er en sygdom eller en dårlig vane, man lærer sin krop, så er det ødelæggende for helbredet at drikke for meget. Jeg ved det. Jeg har set, hvad alkohol kan medføre. Ikke kun i form af dårligt helbred, ulykker og vold – også i form af ødelagte familier, der er blevet sprængt itu. Jeg arbejder på et krisecenter i Nordsjælland, og forleden fik vi en ung kvinde ind. Hun henvendte sig selv.

Så ung

Måske er hun 17 år, jeg ved det ikke præcist. Det, jeg ved, er blot, at hendes forældre er alkoholikere. Hendes far var af en eller anden grund blevet gal på hende og havde slået hende. Hårdt. Ikke så hårdt, at hun havde brækket en arm eller næsen. Men hårdt nok, til at hun havde fundet sin storebrors gamle cykel, og var cyklet herhen. Hun ville ikke tilbage til sin familie. Hun var dybt chokeret. Hendes eneste ønske var at komme væk fra hjemmet. Hun anede ikke, hvor hun skulle gå hen – en fredag aften. Så hun kom her. Jeg er glad for, at hun kom. Vi fik hendes sår renset, og vi fik hende beroliget. Vi fandt et værelse til hende, hvor hun fik lov til at sove.

En god samtale

Da jeg så hende den næste dag, fik vi en samtale om, hvad der var sket. Hun fortalte, at hendes far bare var begyndt at slå hende, og at hun var blevet meget bange. Hun har jo hørt om, at vold i familier er steget her over det sidste, halvandet års tid. Hendes mor, som havde drukket sig fuld, gjorde intet for at stoppe hendes far. Det var en skræmmende oplevelse for hende – selvfølgelig. Jeg spurgte om hendes far, også havde drukket alkohol, da han slog hende. Det havde han. De havde begge to drukket en hel del. Vi blev enige om, at hun ikke skal tilbage til sine forældre. Jeg ringede derfor til kommunen for at høre, om de kunne hjælpe os med at finde en bolig til hende. Hun skal fortsætte sin skolegang. Går i 2. g.

Godt samarbejde

Heldigvis har vores kvindekrisecenter et godt samarbejde med kommunen. De fandt hurtigt en bolig til hende. Hun kan flytte ind om få dage. Indtil da bor hun her hos os. Vi talte også med hende, om hun ville lægge sag an imod sin far. Det vil hun ikke. Han er en rimeligt prominent person her i lokalområdet, og hun vil ikke være en del af den skandale, det vil være, hvis det kommer frem, at han har slået hende. Men hun vil ikke flytte hjem igen. Han har ikke slået hende før. Men hun tør ikke risikere noget – og indtil medierne finder ud af, at hun er flyttet hjemmefra, har hun tid til at finde på forklaringer, hvorfor uden at det bliver til en historie, som hele området kender til.

betli