Områder udpeget til kvarterløft er generelt præget af fysisk nedslidning, sociale problemer, lave indkomster, kriminalitet og skæv befolkningssammensætning. Kvarterløft finansieres af staten, kommunerne og fondsmidler, og pengene anvendes især til bygningsfornyelse.
Kvarterløft karakteriseres ved tre nøgleord: helhedstænkning, borgerinddragelse og partnerskaber.
En helhedsorienteret indsats kræver, at de kommunale forvaltninger udviser fleksibilitet ved at arbejde på tværs og understøtte hinanden. Det er afgørende for succes, at det lykkes at inddrage borgerne samt det lokale organisations- og erhvervsliv i hele processen. I nogle tilfælde spiller den koordinerede kvarterløftproces sammen med en generel tendens til opgradering af velbeliggende, men forsømte boligområder, som også efterspørges af personer med højere indkomster.
Vejene i et kvarter
Et ofte set problem i kvarterer, der trænger til et løft, er hastigheden hvormed biler kører. Ofte køres der alt for stærkt, og det betyder, at flertallet af forælde er bange for at lade deres børn lege udenfor. Det er med til at desocialisere et bykvarter i høj grad.
Vi ser derfor ofte, at der i forbindelse med et kvarterløft gøres tiltag, der skal nedbringe hastigheden på både mindre veje og – ikke mindst – på parkeringsområder. Dette kan ske i form af opsætning af diverse chikaner, der tvinger bilister og motorcyklister til at sætte hastigheden meget ned.
For eksempel er vejbump en fremragende metode til at nedbringe gennemkørselshastigheden. Disse skal naturligvis være godkendte – og her ser du gode eksempler på godkendte vejbump – klik her.
Tag vejbump med i overvejelserne for alles skyld!
