Min lillebror har spurgt mig, om jeg vil hjælpe ham. Lige da han spurgte, ville jeg gerne svare, at det kunne jeg ikke. Men jeg spurgte ham om, hvad han gerne vil have hjælp til. Han stod sådan i døren til mit værelse og trippede. Jeg kunne se på ham, at han dels var spændt, men også genert. Han er 15 år gammel. Jeg gentog mit spørgsmål. Han trådte indenfor i mit værelse og satte sig på min seng. Han forklarede mig, at der er den her pige i klassen, som han godt kan lide, og han vil gerne have min hjælp til at købe en gave til hende. Han ved bare ikke rigtigt hvad.
Rørende
Et eller andet sted blev jeg meget rørt. Min lillebror er forelsket! Jeg kom til at fnise. Måske fordi jeg selv kan huske, hvordan jeg havde det, den første gang jeg var forelsket i en dreng i parallelklassen. Han kiggede på mig. Jeg sagde, at selvfølgelig vil jeg gerne hjælpe ham. Vi cyklede derfor ind til centrum. Parkerede cyklerne og gik ned ad gågaden og så på butikker.
Damesmykker – eller pigesmykker rettere
Jeg spurgte ham, om vi skal se på tøj til hende, eller om vi skal kigge på smykker til kvinder hos Promiz? Han havde en helt klar idé. Det kunne jeg nemt se på ham. ”Ok, vi går hen og kigger på ringe til hende.” Han smilte. Var lidt beklemt ved hele situationen. Så vi lod, som om det var mig, der bare ville købe en ring til mig selv, og at jeg havde ham med som min rådgiver.
Vi brugte måske en halv time på at vælge en ring, som han syntes, var ok. Den er faktisk også meget sød. Han gav mig pengene, og jeg betalte for den. Jeg bad ekspedienten om at få den pakket ind. Det fik jeg. Vi cyklede hjem igen.
