Måske træner du meget. Du løber. Du spiller fodbold. Du kan bare godt lide at være udendørs og få iltet kroppen igennem, imens du løber. Men har du de rigtige sko på? Det er nemlig vigtigt, at du sørger for, at du har sko, der er egnede til den form for motion, du dyrker. Især hvis du har en tendens til at overtræne lidt. Naturligvis har du fodboldstøvlerne på, når I spiller kamp nede i klubben. Men når du bare løber en tur i parken, har du så et par ordentlige løbesko på. Hvis ikke, så skal du passe på. Du kan nemlig risikere at få en hælspore der kræver behandling.
Inflammation
En hælspore begynder som regel som en inflammation under hælen. Inflammationen sætter sig i det væv, der forbinder hælens knogler til resten af foden. Til at begynde med lægger du måske ikke mærke til den – eller du ignorerer den lille smerte. Måske tænker du, at det bare er en lille sten i din sko. Hvis du ikke får det undersøgt i tide, så kan en hælspore udvikle sig til en meget smertefuld – og ubehagelig – oplevelse. Der sker nemlig det, at på det sted, hvor inflammationen har sat sig, vil der udvikle sig små kalkdannelser – og det er dem, der gør ondt. Det betyder nemlig, at fleksibiliteten i vævet, der forbinder sener, muskler, og knoglerne nede i foden formindskes.
Deraf navnet ”Hælspore”. Det kan tage meget lang tid at komme af med en hælspore. I meget slemme tilfælde kan det være, at der skal anvendes sko med særlige indlæg, så stedet, hvor hælsporen udvikler sig, ikke bliver belastet, når du går. I det fleste tilfælde kan dette dog undgås, hvis skaden bliver opdaget i tide. Så undlad ikke at gå til lægen, hvis du kan mærke en smerte under hælen. – Ikke bag på hælen – husk det.
Den smerte som mange mærker bag på hælen er ikke en hælspore. Oftest er det en smerte i akillessenen, som vi mærker der. Den kan være fremkommet af et slag, eller måske et pres fra en sko, der passer foden dårligt. De fleste af os forveksler en smerte i akillessenen med en hælspore, fordi vi tænker på en spore, sådan som en hane har på sine ben. Det er dog forkert. Hælsporen sidder faktisk under hælen. Den skal behandles, så du kan få det godt igen. Du vil jo nødigt have problemer med at kunne gå senere i dit liv.
Fysioterapeuten i Valby kan
Selvom det kan tage lang tid at komme af med en hælspore, så er det altså værd at være tålmodig og få behandling for det hos din lokale fysioterapeut – for eksempel her i Valby. Jeg ved godt, at det kan være svært. Især når du får at vide, at du skal lade være med at løbe så meget, som du plejer. Men er du ikke tålmodig, så kan der ske det, at hælsporen kommer tilbage. Og så er du lige vidt. Måske endda trådt, et skridt tilbage i din træning.
Derfor: Du må ikke ignorere en lille smerte under hælen og slå den hen, som om det bare var en lille sten, der havde puttet sig ned i skoen. Få det undersøgt med det samme.