I er lige flyttet. Til Frederiksberg. Der er dejligt. Brede gader og mange træer i gaderne. Der er parker – og I er ret tilfredse med den gamle lejlighed, I købte. Der er stadigvæk nogle småting, som I skal have lavet i den – fx at få malet et af værelserne og huske at få ringet til den låsesmed på Frederiksberg – dem her, som jeres nabo gav jer telefonnummeret på. I skal nemlig have sat nye låse i dørene til jeres fine bolig. Det er et absolut must. En af grundene til at I flyttede er jo, at I havde indbrud i jeres gamle lejlighed. Og det vil I simpelthen ikke gennemleve endnu engang. Et indbrud er faktisk en traumatisk oplevelse, som det kan tage meget lang tid at komme sig over. Ingen bør udsættes for indbrud.
Overvejer en tyverialarm
I har ikke talt med låsesmeden endnu, fordi I faktisk også overvejer at få sat tyverialarm op i lejligheden. Behovet for at føle sig helt tryg i boligen er stort. Og I vil hellere gå med både bælte og seler, end at risikere noget som helst. Forståeligt nok.
Der er bare det, at alarmsystemer ikke er tyverisikring. Det er alarmer, der kan hyle og/eller blinke. Og de kan advare dig via en app, hvilket kan være en stor fordel. Men de sikrer sådan set ikke boligen imod tyveri.
Men hvis en alarm er med til, at I føler jer tryggere, så skal I naturligvis have den opsat. Det er faktisk noget, som låsesmeden – i samarbejde med en vagtcentral og firmaet, som skal forsyne jer med alarmen – også kan være behjælpelig med at få sat op. Det kræver blot, at I fortæller ham, at I skal have et komplet system sat op. Hans job vil være at sikre, at låsene til jeres bolig forbindes til alarmen, så den kan registrere lige med det samme, at der er noget galt. Det vil nemlig fungere på den måde, at låsene så ligesom bliver frosset – og det vil være umuligt for en tyv at komme ud af boligen. Lidt kompliceret – det er sådan noget med teknologi, sensorer, og jeg ved ikke hvad.
Nogle låsesmed kan
Nogle låsesmede kan påtage sig sådan en opgave. Andre kan ikke. Det skal I tale med den låsesmed på Frederiksberg, som I blev henvist til, om. De fleste låsesmede – også dem på Frederiksberg – vil sige at en alarm ikke er nødvendig. De vil dog anbefale, at I sørger for at få sat låse i dørene til jeres lejlighed, som er tidssvarende, og som lever op til jeres forsikringsselskabs krav. Det er nemlig sådan, at mange forsikringsselskaber kræver ret meget dokumentation, hvis jeres indboforsikring skal dække et indbrud. I nogle tilfælde stiller forsikringsselskabet simpelthen krav om, at der anvendes en særlig type sikkerhedsnøgler til boligen, hvis de skal dække omkostningerne efter et indbrud. Det skal I altså sørge for at tjekke med forsikringsselskabet. Og så skal I naturligvis også være sikre på, at låsesmeden kan forsyne jer med den type nøgler, som forsikringsselskabet forlanger, at I skal bruge.