Det var i høj grad en overraskelse, da min onkel Poul for nu snart et år siden ringede til mig og spurgte, om jeg ikke kunne have lyst til at arbejde for ham i det flyttefirma, han har drevet lige siden, før jeg blev født. Jeg kan huske, at jeg svarede ham, at jeg altså er bankuddannet og bestemt ikke har lyst til at arbejde som flyttemand.
Han forklarede mig så, at han da heller ikke havde tænkt sig at ansætte mig som flyttemand, men at han derimod manglede en slags højre hånd i den daglige ledelse, fordi han var i færd med at udvide sin forretning betydeligt. Og nu er der jo ikke så mange år til, at jeg skal tænke på at gå på pension, så jeg kunne bestemt godt bruge en dygtig fyr som dig til at være med i firmaet, forklarede han.
Det lød jo som noget i retning af, at han måske kunne forestille sig, at jeg på et tidspunkt skal føre hans firma videre, og det er i øvrigt ikke så fremmed en tanke for mig, så telefonsamtalen resulterede i en aftale om, at jeg skulle besøge ham og få en grundig snak om det job, han havde tiltænkt mig.
Stort behov for opmagasinering ved flytning
Onkel Poul fortalte på det møde, at han gennem nogle år havde konstateret, at der er et stigende behov for muligheder for opmagasinering af møbler og andet indbo. I mange år har hans firma taget sig af flytning for primært private kunder, men i den senere tid var han begyndt at gå på udkig efter billige bygninger i forskellige byer, så firmaet i fremtiden også kan tilbyde opmagasinering.
Da vi mødtes, var han netop blevet færdig med at indrette en tidligere fabriksbygning, han havde købt, så nu var han klar til at tilbyde sine kunder opmagasinering i Aalborg, hvor hans nye lager er indrettet.
Aarhus er byen
Og nu havde han fået kig på endnu en tidligere fabriksbygning, som har stået tom i flere år, og som han har mulighed for at købe til en ganske fornuftig pris. Jeg satser på, at vi inden året er omme også kan tilbyde kunderne nogle velegnede forhold til opbevaring i Aarhus, hvor den pågældende fabriksbygning ligger, fortalte onkel Poul.
Og han fortsatte med at forklare mig, at det administrative arbejde var ved at stige ham over hovedet, fordi han selvfølgelig brugte en del tid på sin jagt efter diverse lagerbygninger. Derfor havde han fået den tanke, at jeg måtte være den rigtige til at bistå ham, for det var ikke mindst på det finansielle og regnskabsmæssige område, at han godt kunne bruge nogle kompetencer, som ikke selv havde i tilstrækkelig grad.
Det lød ganske tillokkende for mig, hvilket jeg ikke lagde skjul på over for onkel Poul. Så vi aftalte en dato for, hvornår jeg skulle tiltræde, og så nævnte han i øvrigt, at hvis jeg havde eller fik kendskab til en velegnet bygning, så var han også interesseret i at købe et sted, som han kan indrette til et lager til opmagasinering i Randers.