En stor pose penge på 60 milliarder kroner tages op af fryseren og tøs i oktober op og sendes ud i økonomien, hvis altså de danske lønmodtagerevil have deres penge. Natten til mandag besluttede landspolitikerne at frigive tre af fem ugers feriepenge for at sætte gang i forbruget og dermed hjælpe økonomien på fode oven på coronakrisen.Men det er op til den enkelte lønmodtager, om pengene skal udbetales i år, eller om man vil vente og lade feriepengene vokse i en fond og lade dem forsøde pensionisttilværelsen, som de oprindeligt var tiltænkt.
Øge privatforbruget
I et forsøg på at øge privatforbruget vil lønmodtagere få udbetalt tre ugers feriepenge senest til oktober. Pengene kommer fra de fem ugers feriepenge, der ellers er blevet indefrosset, fordi vi er på vej ind i et nyt feriesystem. Tommelfingerreglen er, at du får udbetalt 9.000 kroner før skat per 10.000 kroners månedsløn. For eksempel vil en månedsløn på 30.000 kr. ekskl. pension udløse 27.000 kroner i ekstra feriepenge, mens en person med en månedsløn på 40.000 vil få 36.000 kroner.
Hvad med skatten?
De over 400.000 danskere, der betaler topskat, risikerer nemlig at skulle betale mere i skat, hvis de får pengene nu, end hvis de venter.Man skal tjene mere end 531.000 kroner i 2020 for at betale topskat. Tjener man mere end det og får udbetalt feriepengene, skal man af med 15 procent ekstra i skataf beløbet, sammenlignet med dem, der tjener mindre end 531.000 kroner. Feriepengene er optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020, så man skal have haft et job i den periode for at have opsparet penge.
At udbetale tre uger af de indefrosne feriepenge vil frigive 60 milliarder kroner. De resterende to uger forhandles der om til efteråret.
Første del af udbetalingen vil ifølge beregninger fra Danske Bank give en gennemsnitlig lønmodtager cirka 19.000 kroner.