Jeg er rasende. Helt vild af raseri. Det er bare for dårligt. Der er sket det, at jeg er lige kommet hjem fra hospitalet. Min farmor er faldet og har brækket hoften. Det var bare et uheld, sagde hun, da jeg fandt hende. Hun var udmattet. Havde ligget der på gulvet i flere timer med umenneskelige smerter og ingen mulighed for at tilkalde hjælp. Heldigvis havde vi aftalt, at vi skulle bage teboller sammen, så da jeg kom, fandt jeg hende. Hun kom på hospitalet og har nu fået sat hoften sammen. Håber virkeligt, at lægerne ikke har klokket i det. Man hører jo ofte om fejl med hofteoperationer.
Altid aktiv
Min farmor er – eller var – en aktiv dame. Hun har altid sagt sådan lidt bagklogt, at enten så skal man herfra jorden på grund af dårlig mave eller på grund af et fald. Jeg var sikker på, at jeg ville miste hende på grund af faldet. Men det kommer ikke til at ske. Det har hun lovet mig. Og hvad skete der så? Ja, intet andet, end at hun havde været ved at støvsuge, og var faldet over støvsugerens ledning. Den havde ligesom foldet sig op, som en lykke, og hun havde trådt på den og var faldet. Uheldigt. Lægerne fortalte mig, at operationen er gået godt, og at min farmor vil være i fuld vigør igen om nogle måneder. Især hvis hun er lidt tålmodig med genoptræningen.
Selv bebrejder jeg mig, fordi jeg ikke har tænkt mig om. Det er derfor, jeg er rasende. Jeg har jo læst om lignende historier. Har altid tænkt, at det ikke sker for mig. Men så skete det altså. Min farmor havde ikke en mobiltelefon på sig, da uheldet skete. Hun havde heller ikke sådan en panikalarm, som kan installeres i hendes hjem. Hun havde en støvsuger med ledning i hånden. Og var uheldig.
Trådløs støvsuger er vist svaret
Jeg har derfor besluttet, at for det første skal hun have et helt sæt af mobiltelefoner i sit hjem, når hun kommer hjem fra hospitalet. For det andet, så skal jeg forære hende en trådløs støvsuger, så hun ikke falder over ledninger. Hun skal have en let støvsuger, der er nem at håndtere. Og så skal hun altså have besøg af mig hver dag. Og jeg tror, jeg skal have kigget nærmere på https://dk.gloriamundicare.com/ – de har mange gode hjælpemidler. Jeg kan slet ikke udholde tanken om, at jeg måske mister hende, fordi vi ikke har tænkt os om, og er kommet uheldene i forkøbet.
Proaktiv fremfor reaktiv
Det er jo ligesom det offentlige: De sætter jo heller ikke lyskryds op, førend skaden er sket: Der skal slås mindst 2 cyklister ihjel nede på hovedgaden, inden de finder ud af, at bilisterne ikke har mulighed for at se sig godt for. Lidt det samme hersker i min familie: Uheldet skal være sket, inden vi tager vores forholdsregler. Det er bare for dårligt. Det er ubetænksomt. Det er farligt. Dødsensfarligt. Nu må jeg så køre den lange tur hen til hospitalet hver dag i de næste – jeg ved ikke – mange uger. Det kan man kalde min straf, fordi jeg ikke tænkte mig om, og passede bedre på min farmor.
