I kvarterløft er finansiering i fokus
Kvarterløft er en proces, hvor der er plads til ændringer og justering undervejs, derfor er der ikke fastlagt en fast finansieringsramme for de enkelte kvarterløft projekter. Der vil typisk være budgetteret med projekter, som af forskellige grunde siden viser sig ikke at kunne gennemføres, og der skal ligeledes være plads til at udvide med nye projekter, ligesom projekter skal kunne ændres undervejs. Se evt. artikeloversigten.
En betydelig del af finansieringen af kvarterløft hidrører fra byfornyelsen, idet der for femårsperioden er afsat en ramme på knap 625 mio. kr. i byfornyelsesmidler. De fordeler sig på henholdsvis procesmidler, forsøgsmidler og bygningsfornyelsesmidler. Hovedparten af midlerne er afsat til bygningsfornyelse. Midlerne stammer fra By- og boligministeriets almindelige ramme til byfornyelse. Nedenstående figur viser finansieringen fordelt på henholdsvis procesmidler, forsøgsmidler og bygningsfornyelsesmidler i de enkelte kvarterløftområder.
Mobile escape rooms
Kærlighed og demens
Oversigt over finansiering via byfornyelse og byfornyelsesforsøgsmidler
Herudover råder Sekretariatet for Kvarterløft over en pulje på 9 mio. kr. som fordeles efter ansøgning. Puljen bruges dels til "små, sikre, synlige succeser", dels til helhedsorienterede projekter. For byfornyelsesmidlerne gælder de normale krav til kommunal finansiering, når det drejer sig om traditionel bygningsfornyelse. Midlerne kan ikke umiddelbart benyttes til at købe linkbuilding for eksempel.
For de øvrige byfornyelsesmidler er det krav til kvarterløft kommunerne, at de yder en medfinansiering på mellem 25% og 50% på projekterne. Nogle kommuner har valgt at afsætte faste beløb til de enkelte projekter, mens andre finansierer løbende.
Endelig er finansieringen sammensat fra mange andre kanaler, f.eks. fra andre ministeriers puljer, bl.a. Socialministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Kulturministeriet og Indenrigsministeriet. Ligesom EU midler indgår i nogle projekters finansiering. Desuden er der bevilget midler fra forskellige fonde, f.eks. den Grønne fond og Lokale- og Anlægsfonden, hvis bevillinger ligeledes forudsætter en vis kommunal medfinansiering.
Private finansieringsmuligheder?
For private beboere, der ønsker at gøre noget selv i deres boliger i kvartererne, er der adskillige gode muligheder for at finansiere forbedringer. De bedste af disse kan findes online via online banker som disse:
Oversigt og sammenligning af online kredit
Oversigt og sammenligning af online finansieringsselskaber
Endelig er det værd at bemærke, at der til et kvarterløft jo altid skal bruges maling, og at det er muligt at købe billig maling på nettet.
De nyeste artikler fra vores sektion med læseværdigt stof:
Hvem er vi?
Vi arbejder både i skyggerne, under radaren og i fuld åbenhed. Vi tror på vigtigheden af sunde bymiljøer, glade mennesker og det frie rum. Og vi tror på, at alle har ret til nem adgang til kredit og finansiering af drømme.
Nybolig på Nørrebro
Der er næppe noget bykvarter i Danmark, der har oplevet flere og større runder af kvarterløft og byfornyelse end Nørrebro i København. Og med de forbedringer i kvarteret er der en stigende interesse for boliger der. Det kan ejendomsmæglere som for eksempel Nybolig Nørrebro mærke - stigende salg af ejerlejligheder overalt på Nørrebro.
23
Års erfaring
50+
Gennemførte projekter
15+
Anerkendelser internationalt
1500+
Glade familier
At have mulighed for at se på og opholde sig i grønne omgivelser med træer og vegetation ser ud til have en positiv indflydelse på menneskers fysiske og psykiske velbefindende. dette fremgår både af en række undersøgelser hvor man har søgt at måle påvirkningen af visuel kontakt med naturelementer, og interview med forskellige typer brugere af haver i forbindelse med hospitaler.
Samlet tegner den gennemgående litteratur et billede af udsigt og haver som et betydningsfuldt frirum for alle brugere af hospitaler, både patient, personale eller pårørende, som kan være med til at reducere stress og spille en vigtig rolle både for sociale relationer og for den enkeltes privathed.
Udsigt til natur eller grønne omgivelser synes at have en afslappende og beroligende effekt i forhold til at se på bymiljø af forskellig art, det indikerer en række eksperimentelle undersøgelser, hvor man har målt påvirkningen af visuel kontakt til naturmiljø i forhold til bymiljø.
Både målinger af fysiologiske indikatorer som rytmen af elektriske impulser i hjernen og hjerterytme hos forsøgspersonerne såvel som deres selvrapporterede psykologiske tilstand bekræfter, at naturmiljø har en beroligende påvirkning. Omfanget af alfarytmer i hjernen stiger og intervallet mellem hjerteslagene forøges, ligesom den selvrapporterede psykologiske tilstand indikerer forbedringer af humør, mere ro og afslappethed. dette gælder både i sammenligning med målinger ved fremvisning af bymiljø og i forhold til målinger af forsøgspersoner som ingenting har set (Hartig, Book, Garvill, Olsson, & Gärling, 1995; Heerwagen, 1990; ulrich, 1981; ulrich, 1981).
En enkelt undersøgelse med forskelligt stimuli fra et fjernsyn i et venteværelse på et hospital sætter dog spørgsmålstegn ved den entydige sammenhæng mellem billeder eller udsigt til natur og reduceret stress. resultaterne bekræfter, at videoer/billeder af natur har mere positiv indflydelse på stress i forhold til videoer/ billeder af by. Men interessant nok var både blodtryk og puls lavere for kontrolgruppen, hvor fjernsynet slet ikke var tændt end for nogle af de andre grupper (ulrich, Simons, & Miles, 2003).
Billeder eller videoer af natur synes også at forbedre evnen til at komme sig over stress i forhold til billeder eller video af bymiljø, viser resultaterne fra en række undersøgelser, hvor deltagerne først udsattes for en test/stressende oplevelse, hvorefter de så billeder eller videoer af enten natur eller bymiljø.
Og se - DET er jo gode argumenter for et kvarterløft, ikke?